Vær særligt opmærksom på, at når du har downloadet 112 app’en, skal du åbne den og indtaste dit telefonnummer for at 112 app’en er korrekt installeret på din telefon.
Danmarks officielle 112 app er udviklet af Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen. Den er finansieret af TrygFonden.
Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere.
- 112 app’en virker kun i Danmark.
- 112 app’en kan kun sende GPS-koordinater, hvis mobilens GPS er aktiveret.
- 112 app’en kan kun sende GPS-koordinater på steder med dataforbindelse.
Forsat brug af GPS der kører i baggrunden, kan formindske batteritiden væsentligt. 112 app'en slukker derfor automatisk for GPS' en når du afslutter app 'en.
Hvis dit batteri er under 25 %, vil 112 app’en starte opkaldet til alarmcentralen, men ikke sende GPS-koordinater. Dette er for at sikre, at du kan få fat i alarmcentralen, uden at din telefon løber tør for strøm. 112 app’en vil også automatisk stoppe afsendelsen af GPS-koordinater, hvis dit batteri kommer under 25 %.
Læs mere om Danmarks officielle 112 app på: www.112app.dk
Læs mere om, hvornår du skal ringe 1-1-2 på: www.112.dk
Det har vist sig, at GPS'en ikke bliver startet hurtig nok under opkaldet på ældre smartphones med ældre versioner af Android. Dermed bliver positionen ikke sendt til alarmcentralen. Det har ikke nogen betydning for dit opkald til alarmcentralen, som stadig vil gå igennem.
Problemet er set på følgende to typer smartphones:
- HTC Desire (Android 2.2.2)
- HTC Desire S (Android 2.3.5 med HTC Sense 3.0)
Desuden er der konstateret problemer med afsendelsen af koordinater på nogle Sony-telefoner – vi er i dialog med Sony om problemstillingen og håber på at få den løst snarest.
Skulle du støde på problemer med andre telefoner, så send gerne en e-mail til 112app@gst.dk.
熱門國家 | 系統支援 | 版本 | 費用 | APP評分 | 上架日期 | 更新日期 |
---|---|---|---|---|---|---|
未知 | Android Google Play | 1.0 App下載 | 免費 | 1970-01-01 | 2015-03-11 |